Tilbage

Kandidat

PROFILREKRUTTERING

Uddannelse

Bygningsingeniør

Nuværende fagområde

Afdelingsleder

Profil
  • 12 års arbejdserfaring
  • Hovedstaden

Speciale
  • Ledelse
  • Projektledelse
  • Projektstyring
  • VVS installationer
  • Bygherrerådgivning
  • Salg
Superbruger
IT-kompetencer

Menneskeorienteret afdelingsleder med projektleder og bygherrerådgiver-erfaring

 

BAGGRUND OG ERFARING:

 

Profilen er uddannet bygningsingeniør og har godt 12 års erfaring, hvor de 10 er fra rådgivende ingeniører og to fra et ejendomsselskab.  

Profilen startede sin karriere som fagingeniør inden for vvs, ventilation, energi og indeklima og udviklede sig herefter relativt tidligt i karrieren som projektleder og bygherrerådgiver. Senest har profilen siddet i en rolle som afdelingsleder i en VVS-afdeling for 15 medarbejdere, hvor vedkommende samtidig har varetaget projektleder-funktionen på enkelte større projekter. Derudover har profilen også varetaget salgsmæssige opgaver, hvor profilen har været med til at udarbejde tilbud og salgsmateriale samt varetaget opsøgende salgsindsatser.

Som person er profilen udadvendt, reflekteret, menneskeorienteret og omstillingsparat.

 

RESULTATER I KARRIEREN:

Som leder får profilen store roser for sin mandskabspleje og for sin menneskeorienterede tilgang til sine medarbejdere. Profilen er blandt andet blevet anerkendt for at: overskueliggøre og simplificere opgavers og projekters omfang, sikre ro og tryghed i opgaverne, inddrage og involvere sine medarbejdere i udviklingsmæssige opgaver, vækste afdelingen fra 12 – 16 medarbejdere. Profilen er af sine medarbejdere blevet beskrevet som tillidsfuld, mulighedsorienteret, ordentlig, lyttende og motiverende.

Med udgangspunkt i profilens proaktive indsatser, effektivitet og struktur på projekterne, har vedkommende formået at fakturere for dobbelt så meget som forventet. Dette bidrager til, at profilen har opnået stor ros og tillid fra sin leder, som er yderst tryg ved kandidaten og det ansvar, der er pålagt ham. Han har gang på gang bevist sit store overblik og sine evner til at skabe yderst tilfredsstillende resultater.

Profilen har tidligere arbejdet med opstart af store sundhedsfaglige projekter. I denne forbindelse var han med til at udvikle et koncept, som blev et generelt redskab, der kunne anvendes i de forskellige projektopstartsfaser, og som i høj grad sikrede tidsoptimering af processerne. Med sine meget strukturerede egenskaber var det helt naturligt for ledelsen, at kandidaten fik en central rolle i udvikling af konceptet, der udviste flotte økonomiske resultater. Endvidere skabte det en meget stabil afdeling, der havde ry for at levere høj kvalitet på projekterne.

 

MOTIVATION FREMADRETTET:

Kandidaten stortrives når han får tildelt en stor grad af ansvar for projekter og/eller en afdeling. Fremadrettet ser han sig selv i en funktion som afdelingsleder og bygherrerådgiver – gerne kombineret med en salgsrolle. Muligheden kan være hos rådgivende ingeniør, entreprenør der har ingeniør-afdeling in house eller en bygherre/developer.

Profilen er bosiddende i Holbæk


Send forespørgsel

FASTANSÆTTELSE

 

Mobilitet

0 - 50 km



MERE INFORMATION

 

For yderligere information kontakt
Jonas Fusager
Rekrutteringskonsulent
Telefon +45 7879 6609
jof@mindgroup.dk