Tilbage

Kandidat

RENT A BRAIN

Uddannelse

Arkitekt

Nuværende fagområde

Arkitekt

Profil
  • 3 års arbejdserfaring
  • Hovedstaden

Speciale
  • Design / Skitsering
  • Konkurrencer
  • Konceptudvikling / idegenerering
  • Projektgennemførelse
  • Tegning
  • Visualisering
Superbruger
  • Adobe Photoshop
  • SketchUp
  • Microstation
  • AutoCAD
IT-kompetencer
  • Revit
  • Adobe InDesign
  • Adobe Illustrator

Skitserende designarkitekt der skaber enkel arkitektur med høj kvalitet

Konsulenten er en ambitiøs og kvalitetsbevidst arkitekt, der siden uddannelsen i 2014 har arbejdet som selvstændig med sin egen tegnestue og som freelancer. Hun har sine spidskompetencer i skitserings- og designfasen, hvor profilen har en evne til at skabe byggerier med en enkel arkitektur, der alligevel er gennemsyret af at være arkitekttegnet og bærer præg af en høj kvalitet.

 

Konsulenten bliver i rollen som freelancer rost for at være effektiv og målrettet, idet hendes kunder ofte bliver overrasket over, hvor hurtig hun er til at løse sine opgaver. Endvidere bliver profilen anerkendt for at bidrage til det sociale på tegnestuer samt tage ejerskab over de projekter, som hun er tilknyttet.

 

Konsulenten har erfaring fra og skabt resultater på projekter som

  • Hotelbyggeri på +13.000 kvm. som konsulenten i en rolle som freelancer var ansvarlig for at tegne skitsegrundlaget. Fokus på projektet var at tegne et rentabelt byggeri. Profilen har på et andet hotelprojekt på +8.000 kvm. lavet hovedtegninger, bl.a. med fokus på myndighedstegninger, nedrivningstegninger, trappetegninger og badeværelsestegninger. Hun bliver i denne virksomhed løbende spurgt om hjælp til nye projekter.
  • Forslag på nyt boligområde på 30.000 kvm. hvor konsulenten tog initiativ til at samle en stor tegnestue og en developer om at give et bud i konkurrencen. Profilen var drivkraften bag forslaget og deltog i møde med alle interessenter. Forslaget blev i konkurrencen rost med, at det var det stærkeste arkitektoniske bidrag, men projektet vandt ikke, da developeren ikke lagde den nødvendige økonomi i projektet.
  • Konsulenten har i sin egen virksomhed lavet flere sommerhuse, annekser og tilbygninger, hvor hun efterfølgende er blevet anbefalet videre af sine kunder. Profilen er grundig i sin proces ved blandt andet at udarbejde flere skitseforslag. Konsulenten står i projekterne for projektering i mindre skala og agerer også byggeleder gennem hele processen, og hun kender derfor de forskellige faser af et byggeri.

 

Konsulenten har en ærlig tilgang til at samarbejde, hvor hun siger tingene, som de er og på den måde skaber hun stor tillid. Hun er eminent til at skabe gode arbejdsrelationer, hvad enten det er kunder eller samarbejdspartnere, og vil derfor hurtigt komme ind i et nyt team og agere som medspiller.

 

Konsulenten er fra Sverige, men bor i København og taler flydende svensk, norsk og dansk. Qua sin baggrund fra Sverige har hun stor erfaring og kendskab til at arbejde med træ, hvilket er kommet flere kunder til gavn.


Send forespørgsel

KONSULENT

 

Mobilitet

125 – 150 km



MERE INFORMATION

 

For yderligere information kontakt
Liv Skakfjord Magnussen
Rekrutteringskonsulent
Telefon +45 7879 6607
lsm@mindgroup.dk