I morges fulgtes jeg med min kone på arbejde. Det er ikke noget vi gør tit, men denne morgen passede det os begge. Vi bor nord for Aarhus, og da vi kørte ind ad Grenaavej, begyndte valgplakaterne at tone op på lygtepælene med hyppigere og hyppigere frekvens.
Det indledte en mere eller mindre bevidst dialog om de mennesker, der var portrætteret. “Han ser meget rar ud, ham der”, “Ville hende der evne at slå i bordet, hvis det blev nødvendigt?”, “Hold nu op, hun ser sur ud!” eller “Puha han er stiv i betrækket. Gad vide om det repræsenterer holdningen i resten af partiet?!?”.
Omkring Lystrupvej toner Jens Joel fra Socialdemokratiet frem blandt Venstres blå signaler.
“Det er helt vildt, hvor meget han ligner Martin Brygmann” siger min kone. Jeg er enig. Der er stor lighed. Usædvanlig stor. “Han ser simpelthen så rar ud. Og han har garanteret også en lun humor! Ligesom Martin. Man ved bare, at man vil føle sig godt tilpas i hans selskab…”.
Genkender du snakken ovenfor? Formentlig, for indrøm det nu bare: Har vi alle ikke i højere eller mindre grad tænkt nogle af de samme tanker? At vi ud fra et ansigt på en plakat danner os utallige meninger om, hvem personen er og hvad han eller hende står for? Og har I så også prøvet, at alt bliver gjort til skamme, når I reelt lærer personen at kende?
Vi er pt i gang med Danmarks vigtigste rekruttering!
Der er noget helt galt. Vi er i gang med Danmarks vigtigste rekrutteringsproces, og billedannoncering er tydeligvis en meget stor del af rekrutteringsstrategien. Men hvad fortæller et billede reelt noget om? Ikke ret meget udover udseende og tøjsmag. Men de fakta er fuldstændig ligegyldige, når hjernen arbejder på højtryk for at overbevise dig om noget andet.
Og nu er der nok flere af jer, der sender mig en grim eller undrende tanke: “Der er jo faktisk nogen af os, der sætter os ind i tingene. Modsat andre… (Læs: “Dig Mads!)”. Enig. Selvfølgelig er der det. Ellers ville det virkelig stå skidt til… Men jeg behøver bare nævne ét ord for at udfordre dit mindset: Trump. Hvor mange af vælgerne bag Trump havde reelt sat sig ind i, hvad han står for? Og hvor mange købte bare ind på: “Make America great again!”. Og er der ikke stor sandsynlighed for, at de samme mekanismer er på spil hos den gennemsnitlige dansker som de er hos den gennemsnitlige amerikaner?
Prøv bare at skrive: “Hvad er afgørende for hvad folk stemmer” på Google. Den søgning giver 580.000 resultater på 0,36 sekunder. God læselyst! Kan du se, hvad jeg mener?
Statsminister, bager, sygeplejerske eller CEO. Det er de samme mekanismer, der påvirker vores beslutning om, hvem vi ansætter.
Det er ikke kun i den nuværende valgkamp eller præsidentvalget i USA. Det sker også hos Novo Nordisk, i det offentlige, hos jet-set advokaterne og Bøghs slamsugerfirma med sloganet: “De sidder og prutter – vi kommer og sutter.”
Vi er alle “ofre” for vores personlige bias. Vi tillægger irrelevante aspekter ekstraordinær betydning og konkluderer, at kandidaten ikke er “den rigtige”, fordi han eller hun svedte under samtalen. Og vi tror, at vi er langt bedre til at “lure” ansøgerne end naboen. (Også kaldet glorie-effekten). Men det er vi ikke. Og sved på en samtale er ikke lig med kommende dårlig performance. Og krøllet tøj er ikke ensbetydende med en ustruktureret tilgang til sit arbejde. Men vores bias fortæller os, at det måske er.
Sætter jeg det på spidsen? Tjaa… Er det sandt? JA!
Sidebemærkning: Jeg kender i øvrigt en knaldhamrende dygtig ingeniør, som til sin seneste jobsamtale sad med et H&M størrelsesklistermærke på sin nyindkøbte skjorte hele samtalen igennem. Han fik jobbet – kudos til virksomheden 😉
Lang historie kort: Her er en potentiel løsning til dig! Jeg udfordrer dig til at prøve det. (Tro mig – det virker. Det er ikke bare noget, jeg finder på. Jeg bruger dét og andre bias-dræbere hver dag.)
- Smid CV´et ud inden samtalen. Du har allerede ladet det afgøre om kandidaten skal til en samtale. Om du har lavet den rette vurdering, kan vi tales ved om ved lejlighed… Men tænk lige over om du bare har valgt den flotteste plakat 😉
- Gem dit førstehåndsindtryk til efter samtalen. Den er svær – I know. Men gør det alligevel.
- Læg et blankt stykke papir foran dig og skriv ordet “RESULTAT” med stort i midten. Tegn en cirkel omkring. Du har lige lavet udkastet til et resultat-mind-map.
- Spørg kandidaten: “Tænk tilbage på et af de absolut bedste resultater, du har skabt i din karriere. Hvad kommer du til at tænke på?” Supplér eventuelt med: “Som kan relateres til det du på nuværende tidspunkt ved om den mulighed jeg tilbyder”.
- Når kandidaten har brugt 2 minutter på at fortælle om sit resultat, så find dit uddybende spørge-modus frem, og notér alle svar rundt om RESULTAT-cirklen. Omdrejningspunktet i alle dine spørgsmål er handlinger. Altså: “Hvad gjorde du helt konkret for at skabe det resultat?”. Hvis ikke du synes, at svaret er uddybende nok, så spørg igen. Og igen. Og igen.
- Hold fast i metoden hele samtalen igennem. I hvert fald under den del af samtalen, hvor kandidaten er “på”.
- Vurdér om de handlinger, personen har gjort tidligere for at skabe flotte resultater, reelt stemmer overens med de handlinger, du mener der skal til i det job du har på hånden. Hvis kandidaten har gjort det før med succes, kan det med stor sandsynlighed gøres igen. Og med samme grad af succes.
- Spørg først dig selv efter samtalen om førstehåndsindtrykket vil være direkte hæmmende for, om personen vil kunne performe i jobbet.
Det er ikke fordi kompetencer skal negligeres. De skal bare ikke være styrende for forløbet. Det er de desværre alt for mange steder i dag…
Jeg vil ikke lyve. Det lyder nemt, men er langt sværere at udføre i praksis. Men tænk lige over det her:
Der findes INGEN undersøgelser der understøtter, at et fantastisk CV betyder fantastiske resultater i et kommende job.
Og jeg går stærkt ud fra (og nu gætter jeg – indrømmet!), at der heller ikke er nogle undersøgelser, der understøtter, at et godt billede på valgplakaten betyder, at personen er en fantastisk politiker.
Den bedste indikator for om en kandidat er den rigtige, er at undersøge hvad personen GØR, når han/hun skaber god performance, og sammenholde det med de handlinger, der skal gøres for at være en succes i det kommende job.
Lad være med at lade dig forstyrre af CV, billeder og appearance på jobsamtalen.
PS: Det gælder også i valgkampen… Godt valg 😉
NB: Hvis du kan li´, hvad du har læst, så fortæl mig det gerne med et like. Og endnu bedre, hvis du kender én som artiklen vil være spændende for, så del den gerne i dit netværk!
