Artikler

Danske virksomheder fejlrekrutterer i stor stil

Jyllands-Posten bragte en spændende artikel om danske virksomheders fejlrekrutteringer i går. Virksomheder bør investere mere i deres rekrutteringer fordi, at det betaler sig på bundlinjen. 

"Det er en dyr affære, når en ansættelse fejler. Der er udgifter til rekruttering, løn og oplæring. Dertil kommer den værdi, som den rette medarbejder ville have produceret, som virksomheden går glip af", skriver Jyllands-Posten i artiklen; 'Investering i rekruttering betaler sig', fra d. 11. december 2013. Artiklen argumenterer for, at det for mange virksomheder er en god idé at få hjælp til rekrutteringen: "Det virker sikkert frygteligt dyrt for mange ejere, fordi udgifterne til en konsulent er noget man kan se direkte i bogholderiet, mens omkostningen til en fejlansættelse er langt sværere at gøre op. Men der er ingen tvivl om, at engangsudgiften til en effektiv rekruttering betaler sig for virksomheden." 

I artiklen 'Virksomheder fejlansætter i stor stil' skriver Jyllands-Posten: "40 pct. af de nyansatte i danske fremstillingsvirksomheder stopper inden for et år. Det er dyrt, for en fejlansættelse koster op mod en halv million." Dette er resultaterne af en undersøgelse foretaget blandt 3.000 danske fremstillingsvirksomheder over 13 år. 

"På bundlinjen er det skidt med mange fejlansættelser, fordi det er for dyrt at tage folk ind og oplære dem. Min klare opfattelse er, at det her er et område, hvor der er et betydeligt potentiale for effektivitetsgevinster. Hvis virksomhederne gjorde sig lidt mere umage med at rekruttere, ville de også få en mere stabil medarbejderskare."

Læs hele artiklen her.

 

Jyllands-Posten bringer også fem følgende gode råd om 'Vejen til Succesfuld rekruttering':

  • Lav en detaljeret job- og opgavebeskrivelse med konkrete mål for resultaterne.
  • Beskriv virksomheden og, hvad medarbejderen kan forvente af den type virksomhed.
  • Afstem medarbejderen og virksomhedens forventninger tidligt i forløbet. 
  • Giv medarbejderen grundig introduktion til arbejdet.
  • Sørg for at have en løbende dialog om, hvorvidt I er på rette spor. 

 




Direktør og rekrutteringskonsulent

Mads Beck

+45 7879 6601 mbi@mind.as
Rekrutteringskonsulent

Jonas Fusager

+45 7879 6609 jof@mind.as