Tilbage

Stillingsopslag

Tættere på bygherre

Som bygherrerådgiver hos LB Consult kommer du tæt på kunden. Helt tæt på.  
 
Du vil opleve, at du på mange af dine projekter bliver betragtet mere som en del af det interne team end som en ekstern ressource.
Lyder det som noget for dig, så inviterer vi dig til at tage plads for enden af bordet og blive bygherrerådgiver hos LB Consult.  
 
Vi klæder dig på til at blive bygherrerådgiver på spændende projekter indenfor fx sundhed, erhverv, bolig, uddannelse mm.  
 
Vi har en række interessante projekter, du vil kunne kaste dig over, men her kommer et bud på, hvordan dit første år kommer til at se ud 
  • Du bliver en succes i din rolle på Skejby og Esbjerg Sygehus, hvor du løser projektopgaver fra A-Z og kommer så langt ind under huden på projekterne, at du får feedback direkte fra sygehusledelsen, når du gør det særligt godt.  
  • Du danner og videregiver overblikket over tid, økonomi og fremdriften i projekterne og fungerer af og til også som projektleder for din bygherre.  
  • Du påbegynder din udviklingsplan. Måske er du en knald-dygtig projektleder, der skal lære at blive bygherrerådgiver. Måske er du allerede bygherrerådgiver, men det er nyt for dig at arbejde på sygehusprojekter, eller måske kommer du og kan lære os en masse. Planen tager afsæt i dit kompetence- og interessemæssige udgangspunkt.    
  • Foruden din rolle ude hos bygherre bliver du en del af et stærkt team hos LB Consult, hvor du både får en rolle som mentor for yngre medarbejdere, bidrager til den fortsatte optimering af de interne processer og – vigtigst af alt bliver involveret i en række sjove personalearrangementer og studieture
 
Er sundhed ikke lige sagen? ;) Så lad os tage en snak om hvilken type projekter der er spændende for dig og hvilke muligheder LB Consult kan tilbyde – et stikord kunne fx være Design City Kolding...  
 
På den lange bane kan vi forestille os, at du begynder at opbygge din egen faste kundekreds, at du tager en projektleder under din vinge og tager ansvar for oplæringen som bygherrerådgiver.  
 
Vi forestiller os at du 
Først og fremmest har de rette personlige kompetencer og det rette DNA til at være bygherrerådgiver – du skal have sulten efter at gøre en forskel for bygherre. Derudover er du formentligt uddannet ingeniør, installatør, konstruktør, maskinmester el.lign. Du har en solid erfaring som projektleder og er det sygehusprojekterne, du er ude efter, så bevæger du dig formentligt inden for installationsfaget.  
 
Din nye arbejdsplads  
LB Consult adskiller sig fra andre rådgiverfirmaer ved i højere grad at fokusere på det kulturelle match, når medarbejdere ansættes, herunder at sikre at den rette personlighed, energi og det rette drive er til stede. Ros, anerkendelse og kontinuerlig udvikling er et vigtigt fokusområde for ledelsen for at sikre den gode trivsel og fastholdelse. Også på indtjeningen skiller LB Consult sig ud fra mængden og ligger på en signifikant højere indtjeningsgrad end størstedelen af rådgiverbranchen, hvilket sikrer dig tryghed i jobbet. Ambitionen er, at LB Consult fortsat vækster og ansætter 10-15 medarbejdere inden for en kortere årrække. Derudover åbner LB Consult afdeling i trekantområdet, da opgaverne breder sig til det sydjyske. 
 
Nysgerrig?  
Så send en ansøgning via nedenstående link eller kontakt rekrutteringskonsulent,Jonas Fusager på 78 79 66 09

Ønsker du mere information, kan du kontakte os her:

Rekrutterings-konsulent

Jonas Fusager

+45 7879 6609
jof@mind.as

Arbejdssted

Aarhus

Selskab

LB Consult

Ansøgningsfrist

5. september 2017

Indrykningsdato

8. august 2017

Flere stillingsopslag...

Bliv medlem af vores LinkedIn-grupper og modtag alle aktuelle stillingsopslag både fra os og direkte fra spændende arbejdspladser landet over.