Tilbage

Stillingsopslag

Revolutionér måden at sælge og bygge enfamilieshuse på

MOOS A/S og Living House Copenhagen A/S søger en projektledende ildsjæl, der har lysten til at skabe fremtidens byggeløsninger for bygherrer. 
 
Du definerer hvordan og hvor meget konceptet ’Living House Copenhagen A/S’ skal (videre)udvikles. Du gør Living House Copenhagen A/S til din egen forretning, hvor dine gode idéer bliver definerende for forretningen. 
Du sikrer, at de helt rigtige kompetencer og den rette motivation er til stede for at vi kommer i mål med vores ambitiøse vækststrategi for MOOS A/S. 
Du skaber en bæredygtig og brugervenlig platform og udlever MOOS A/S’ mission om at være byggebranchens digitale entreprenørselskab.  
 
Du er en succes de første 12 måneder på holdet, når du: 
  • Er kommet godt på plads i organisationen og er begyndt at tage ansvar for udviklingen af Living House Copenhagen A/S både gennem produktion og forretningsudvikling.
  • Har bevist, at du har evnen og motivationen til at varetage hele processen omkring Living House Copenhagen A/S, herunder inden for salg, forhandling, kontraktindgåelse, opstilling af salgsbudgetter, indkøb, produktion og aflevering.
  • Håndterer ca. 5 byggerier sideløbende på 2 – 10 mio. i byggesum, som er i forskellige faser i byggeprocessen. Du bringer din forståelse for tidsplanlægning, kvalitet og sagsøkonomi i spil i din udvikling som projektleder. Du styrer håndværkere på pladsen og sikrer en god dialog med underentreprenører, kunder og andre samarbejdspartnere.
  • Har ansat en byggeleder samspil med virksomhedens øvrige ledere. 
 
Dine udviklingsmuligheder, når vi ser et par år frem: 
Over en periode på 2-3 år udvikler du dig som den naturlige leder af konceptet; Living House Copenhagen A/S, som nu rummer flere medarbejdere. Du har succesfyldt præsenteret og implementeret Living House Copenhagen A/S flere steder i det jyske og du er i gang med at lancere konceptet i udlandet. Du sidder nu med det overordnede budgetansvar.  
 
Du kommer med en baggrund fra… 
… byggebranchen og er formentlig bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt og har erfaring med boliger og meget gerne enfamiliehuse. Det vigtigste er, at du har den rigtige indstilling, pionérånd og er top-motiveret for at gøre en forskel i udviklingen af Living House Copenhagen A/S. 
 
Os og vores koncept 
MOOS A/S er et dansk entreprenørselskab, som siden 2006 har opført byggerier i hoved- og totalentreprise. 85% af kunderne vender tilbage fordi de er tilfredse og fordi MOOS A/S leverer det kunderne har brug for og ikke bare det de bestiller.  
Living House Copenhagen A/S er et selskab, som udvikler og sælger enfamiliehuse som MOOS A/S opfører. Husene er arkitekttegnede huse tegnet af Kim Utzon og Jeppe Utzon og kan tilpasses brugerne alt efter behov.  
Teamet er ungt og dynamisk og der hersker en iværksætterånd og en kammeratlig tone. 
 
Kan du se dig selv udvikle og udbrede konceptet? 
Så kontakt Jonas Fusager, rekrutteringskonsulent, på telefon 7879 6609 eller via mail jof@mind.as. mind A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor CV og ansøgning skal sendes igennem nedenstående link. Vi glæder os til at høre fra dig!  
 
Ansøgningsfrist: Snarest - vi afholder løbende samtaler. 

Ønsker du mere information, kan du kontakte os her:

Rekrutterings-konsulent

Jonas Fusager

+45 7879 6609
jof@mind.as

Arbejdssted

København

Selskab

MOOS A/S

Ansøgningsfrist

30. juni 2017

Indrykningsdato

17. maj 2017

Flere stillingsopslag...

Bliv medlem af vores LinkedIn-grupper og modtag alle aktuelle stillingsopslag både fra os og direkte fra spændende arbejdspladser landet over.