Tilbage

Cases

CWN ApS er en dynamisk ingeniørvirksomhed, hvis primære kompetencer består i at udføre uvildig professionel rådgivning og ingeniørydelser inden for byggeri og let industri med særligt fokus på el-anlæg og installationer

Claus Witthoff Nielsen

Direktør

”Fordelen ved samarbejdet med mind er, at der er allerede ved første dialog med potentielle kandidater er fokus på kandidaternes motivation samt hvad kandidaten skal GØRE, LÆRE og UDVIKLE sig til i jobbet.

Rekruttering - El-ingeniør/projektchef

Struktur, forventningsafstemning, specialisering og tilførsel af ny viden er nøgleordene i samarbejdet med mind

Samarbejdet har givet den ønskede profil – og tilført ny værdifuld viden
Claus Witthoff Nielsen, ejer af ingeniør-virksomheden CWN, er ikke i tvivl; samarbejdet med mind har givet ham stor værdi. Ikke blot fik han ansat en erfaringstung profil, der matcher på kompetencer og kultur i CWN, men Claus har også fået tilført ny viden til organisationen. Den værdi og viden kommer helt konkret til udtryk i form af, at mind har været gode til at kommunikere, hvad der skal til på den lange bane for at fastholde kandidatens motivation i jobbet. Den inspiration har således fået en vigtig plads i udviklingen af alle CWN’s medarbejdere fremadrettet.

Den indledende dialog op til rekrutteringsprocessen er afgørende
Claus understreger, at mind er grundige og strukturerede i afdækningsfasen – ikke blot i afdækningen af den ønskede medarbejderprofil, men også af CWN, herunder lederstil, virksomhedens ydelser og ikke mindst CWN’s kultur. ”mind tager sig tid til at tale med flere af vores medarbejdere for at få et tydeligt billede af kulturen – på den måde fremstår kulturen mere oprigtigt over for fremtidige kandidater, da det ikke blot er lederen, der forsøger at pådutte medarbejderne kulturen”, siger Claus.
Ovenstående tilgang giver de helt rigtige forudsætninger og et godt fundament for et optimalt samarbejde om at nå et fælles mål; nemlig at tiltrække og ansætte den rigtige medarbejder til jobbet!

Et banebrydende rekrutteringssetup med langsigtede udviklingsperspektiver
”Fordelen ved samarbejdet med mind er, at der er allerede ved første dialog med potentielle kandidater er fokus på kandidaternes motivation samt hvad kandidaten skal GØRE, LÆRE og UDVIKLE sig til i jobbet. mind sikrer således at der i karrieremuligheden opsættes realistiske og attraktive mål”, siger Claus.
Det er med til at sikre, at der i dialogen tages højde for kandidaternes ønsker til et fremtidigt job samt at informere kandidaterne konkret om, hvilken forskel de vil gøre i jobbet, hvilke resultater der skal nås på den korte bane, samt hvilke udviklingsmuligheder der ligger på den lange bane. ”mind kommunikerer i 'whats in it for me' for kandidatens vedkommende og synliggør karrieremæssige muligheder i virksomheden, hvilket skaber stærkt motiverede kandidater”, uddyber Claus.

Den kommunikation er vigtig, særligt tidligt i dialogen med kandidaterne, således at forventningerne afstemmes fra start. ”Resultatet er, at vi nu står med en medarbejder, der skaber værdi for virksomheden og som udvikler sig personligt. At medarbejderen også løfter de yngre kolleger fagligt er jo bare et kæmpe plus for os”, siger Claus.

Specialisering i den byggetekniske branche
mind er specialiseret i de erfaringstunge profiler i byggebranchen og har en lang referenceliste af virksomheder i byggebranchen - det mærker Claus tydeligt. Det kommer til udtryk i præsentationen af kandidaterne, som matcher Claus’ forventninger til kandidaternes niveau, erfaringer, motivation og personlighed. ”mind-konsulenternes personlighed og det fagligt høje niveau matcher ingeniør-fagets kandidater, hvilket er et kæmpe plus”, fortæller Claus. Claus tilføjer, at mind har et godt indblik i kandidatmarkedet og derfor også har en god fornemmelse af, hvilken tidshorisont der skal opereres med i rekrutteringsprocessen. Afslutningsvist nævner Claus, at det er et plus, at mind har flere konsulenter inde over samme rekrutteringsproces, hvilket skaber en god fleksibilitet og mulighed for sparring omkring relevante profiler.

Hvis du vil høre mere om vores forretning, værdier, historie eller netværk og om, hvordan vi kan samarbejde med dig i dit næste 'virksomheds-kandidat-match', så kontakt os endelig. 

Rekrutteringskonsulent

Emil Kristensen

+45 7879 6610 emk@mind.as
Rekrutterings-konsulent

Thomas Middelhede Randrup

+45 7879 6604 tmr@mind.as