Artikler

Opsving på det danske arbejdsmarked!


Efter år med "tørke" på det danske arbejdsmarked, ser det endelig ud til at vi rammer et punkt hvor man kan tale om reel beskæftigelsesfremgang! 

Det er fantastiske nyheder for os og ikke mindst for dig som jobsøgende, og styrker selvføgelig troen på fremtiden.

Tid til at læne sig tilbage?

At det går bedre på rigtig mange områder er fantastisk, men det betyder langt fra at det er tid til at hvile på laurbærrene. Tværtimod er det nu at der for alvor bliver lagt mærke til din professionelle profil, og virksomhederne kigger nu langt mere ind på områder som markedsudvidelser, rekruttering af nye medarbejdere og generelle tiltag på vækstfronten.

Det er rigtig godt for dig som jobsøgende (også selvom du måske allerede sidder i job) og du bør derfor oppe indsatserne på at gøre dig selv synlig på f.eks. Linkedin og andre job netværk hvor du kan profilere dig selv.

Se evt. denne artikel om opgradering af din Linkedin profil

Vores læringspunkter fra 'Krisen'

Man siger at det er i modgang man lærer sig selv at kende. Det gør sig også gældende for en virksomhed, og det har vi mærket på første hånd! Heldigvis med et meget positivt resultat...

Vi har reflekteret over vores vej gennem modgangen, og opskriften på vores 'kamp mod krisen' har været ret simpel:

Vi har holdt fast i vores kulturelle kurs, sat ind på styrkelsen af vores team og fremfor alt igen og igen og igen holdt fast i at gøre de indsatser der skulle til for at nå vores resultater.

Efter at have pudset vores glorie så vil vi gerne give ét brugbart råd videre til dig:

Uanset om tingene går godt eller skidt, om du sidder i job eller ikke, så få indsatserne gjort for at sikre at du altid er maksimalt synlig overfor omverdenen - og hold fast i det!

Med et forhåbentligt energigivende indspark herfra, ønskes du en rigtig god dag.

Lyst til at høre mere fra os? Klik her og følg os på Linkedin!

NB: Læs mere om opsvinget via dette link fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

 




Direktør og rekrutterings-konsulent

Mads Beck

+45 7879 6601 mbi@mind.as
Rekrutterings-konsulent

Jonas Fusager

+45 7879 6609 jof@mind.as